Godkendelse af håndtering af administrative besparelser i Budget 2025
Regionsrådet
24-06-2024
Der indstilles:
At nedskrivning af regionsrådskontoen med i alt 2 mio. kr. (2024-PL) fordelt mellem Sundhed og Regional Udvikling fra 2025 og fremefter, jf. sagsfremstillingen, godkendes.
At det godkendes, at en reduktion i udgifterne på 2,6 mio. kr. til administrationsgebyr og renter på leaset apparatur anvendes til at indfri de administrative besparelser fra 2025 og frem på Sundhed.
At det godkendes, at de øvrige administrative rammebesparelser på Sundhed på 12,098 mio. kr. i 2025 og fremefter fordeles efter samme princip som i 2024 – dvs. ekskl. kliniknær administration.
At det godkendes, at de administrative rammebesparelser fra 2026 fordeles mellem sygehusene og regionshuset på baggrund af en fordelingsnøgle, der også indbefatter administrative udgifter på de kliniske afdelinger og på sygehusenes serviceafdelinger.
At det godkendes, at uddannelsespuljen for Regional Udvikling reduceres med 0,5 mio. kr. fra 2025 og frem.
At det godkendes, at de administrative støttefunktioner og kontingenter for Regional Udvikling reduceres med 1,047 mio. kr. fra 2025 og frem.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
To medlemmer (Enhedslisten) stemte imod.
Sabrina Bech Bartholin (løsgænger) stemte imod indstillingens 3. indstillingspunkt.
Tre medlemmer (Socialistisk Folkeparti) stemte imod indstillingens 4. indstillingspunkt.